Freuds agora



FREUDs AGORÁ
I MAJ 2012

09. MAJ

Det ubevidstes skematisme

12. MAJ

Det Ubevidste (2)

*

Lacan-seminar
(opsamling)

13. MAJ

Til psykoanalysens historie

*

Agorás rådsslagning

FREUDs AGORÁ
I JUNI 2012

2-3. JUNI

D.P. Schreber og libidoøkonomien

 


FREUDS AGORA kan kontaktes ved at skrive til

mail@freudsagora.dk

—

Samlet kalender for arbejdsåret
2011-2012

*

Tidligere Kalender

2010-2011

 

UDVEKSLINGER

"'case-fremstilling' har nødvendigvis en obskøn side som analytikere må omgås med varsomhed. "

Kan du sige hvad du mener med "en obskøn side"?

Svar som pdf her

Jeg vil gerne spørge om hvilke diagnoser klientellet i dag fordeler sig på i psykoanalytisk praksis ...
(...)
Svar som .pdf her

Jeg går i gymnasiet på sidste år. Jeg er ved at skrive en opgave om Freud og psykoanalysens indvirken på surrealismen.
(...)
Svar som .pdf her

 

 




 

Søg på disse sider :
google


EN SKOLE FOR PSYKOANALYSEN ?

Ved Freuds Agorás arbejdsår 2012-2013


Fordi psykoanalysen som praksis frem for alt er en undersøgelse, og fordi denne vedrører de antagelser, den enkelte producerer som sine forudsætninger, kan psykoanalytikerne ikke begrunde deres praksis, herunder var der kommer til udtryk som foreningsarbejde, på anden vis end ved en åben og rationel fremlæggelse af psykoanalysens egne forudsætninger. Alt andet er ganske enkelt utroværdigt.

Derfor kan Freuds Agorá kun være en Skole for psykoanalysen. Det vil sige et sted hvor man kommer for at bidrage med sit arbejde til de undersøgelser som kan bringe en yderligere afklaring af psykoanalysens grundlag. Det fællesskab vi hermed har for øje, er således et studiefælleskab. Resten er underordnet, inkluderet tidligere meritter.

Spørgsmålet er imidlertid: Studie af hvad? Se, det er jo ikke uvæsentligt – den eksponentielle forøgelse af papers, som også vores felt oversvømmes af, taget i betragtning. Hovedkriteriet må vel her være: alt hvad der kan modarbejde den dogmatiske slumren som de psykoanalytiske grupperinger hensynker i, når de enten fungerer som rekrutteringsmaskiner eller templets vogter. Formålet med vores arbejde i Freuds Agorá er derfor at skabe nogle værksteder, som kan virke dannende og uddannende for os selv og andre. Og hensigten er også klar: det gælder ganske enkelt om at uddanne analytikere.

(...)

Læs videre som pdf

 

FRA PSYKOPATOLOGI

TIL SUBJEKTIV POSITION

Den Anden som grundlag for psykoanalysens klinik

 

”... wollen Sie die unerbittliche Wahrheitsliebe des Philosophen
auch gegen Ihr Inneres wenden, so werde ich sehr erfreut sein,
Ihnen bei dieser Arbeit den ‘Anderen’ zu ersetzen.”
S. Freud til H. Gomperz, 15.11.1899

 

I vores sammenhæng kan ‘klinikken’ kun betegne det begrebslige arbejde som den praksis man kalder psykoanalyse, foranlediger. ‘Det kliniske’ giver nemlig først og fremmest navn til, hvad man kan formidle fra denne praksis: dens grundlag – eller ratio, om man vil. Følgelig må ‘klinikken’ overvejende ses som udtryk for den teoretiske investering, som ‘klinikeren’ med nødvendighed foretager i sit arbejde.

Heller ikke når psykoanalytikeren benægter disse forhold er vedkommende fritaget fra dette krav. For det er snarere sådan – og som en del af selve sagens natur, som vi skal se – at analytikerens eksplicitering af sine standpunkter er en betingelse for at analysandens arbejde kan opnå en fremgang. Det siger sig selv, at alt dette indebærer både en historisk og kontekstuel opmærksomhed ved definitionen af henholdsvis den kasuistik som overvejelserne menes at tage udgangspunkt i, og den skematisme der opererer i den pågældende erfaring.

(...)

Læs videre som pdf

 

 

Vedgår sig gældende

fragår sig arven


Til psykoanalysens historie i Danmark

Spørgsmålet om psykoanalysen og dens historie er ikke entydigt og slet ikke afgjort. Dertil kræves nemlig at det reelle som psykoanalysen selv indfører i verden bestemmes nærmere, således at den (i øvrigt overfladiske) personalhistorie vi hidtil er blevet præsenteret for som værende ‘psykoanalysens historie i Danmark', giver plads til et egentligt studie af den diskursivitet som har gjort sig gældende (og dermed afgjort dens fremtræden) i forbindelse med psykoanalysens reception her til lands.

For vores vedkommende må interessen i en sådan øvelse (som i øvrigt kan blive meget omstændelig thi den kræver en omhyggelig læsning af ikke så få sider) ikke være 'historisk' i den nævnte forstand men netop analytisk, for så vidt det gælder om at finde ud af hvorfor udfoldelsen af psykoanalysens 'indre udviklinger' —forudsætning ifølge Freud for dens beståen som levende disciplin— har haft og har så trange muligheder i det danske. Vores egne tyveårige arv og dens 'bidrag' til tomgangen hører selvfølgelig også med i regnskabet. Ja, gør det simpelthen nødvendigt.

(...)

Læs videre som pdf

 

Hvis der knytter sig et ansvar til psykoanalysen,
Hvad kan det da være ?

Er det mon patienten (med Primum non nocere's agtværdighed som rettesnor) eller måske troskaben over for et videnskabeligt ideal (her med hin Hypothesis non fingo som vejviser) eller såmænd bare oldtidens kærlighed til viden og dens Kend dig selv som fordring?

Besvarelsen af dette spørgsmål vil ikke blot afspejle den opfattelse man i så fald måtte have af psykoanalysen som disciplin, den afgør også dens eksistensbetingelser overhovedet.

Vi hævder —og mener tillige at kunne begrunde det ud fra rationelle kriterier—, at psykoanalysens ansvar knytter sig til anerkendelsen og håndteringen af (det fænomen Sigmund Freud fik benævnt som) overføringen og navnlig til det reelle der forårsager den, nemlig (hvad Jacques Lacan så for sin side betegnede som): analy-­ tikerens ønske.

Vi hævder at ønskets dimension som egentligt og afgørende menneskeligt træk er hvad psykoanalysen forholder sig til og som psykoanalytikeren har at stå bi, med sin akt. Terapeutikken, erkendelsesinteressen og filosoferingen kommer med i købet. For ligesom overføringen (hvis konkrete udformning aftegner analysandens ønske i ekstensionen), er analytikerens ønske et begreb der udarbejdes i kølvandet på Freuds opdagelse af det ubevidste. Det henviser således på ingen måde til denne eller hin psykoanalytikers faktiske ønske om det ene eller det andet — om det så er 'patienten's ve og vel eller realiseringen af egne idealer om at være en god terapeut. Analytikerens ønske er den logiske pendant til analysandens henvendelse, det modstykke der forårsager, modtager og muliggør analysen af den givne overførings forudsætninger.

Antagelsen af ønsket som ubevidst drivkraft er selve hjørnestenen i psykoanalysens anskuelse af sjælelivet, den er grunden til Freuds mangeartede undersøgelser udi metapsykologien og andet. Spørgsmålet om analytikerens ønske føjer sig til studiet af ønskets status overhovedet og giver adgang til dets måske mest radikale udformning.

Hvad der indtil nu er fremlagt ville kunne opfattes blot på idéens plan. Men vi forstår idéen således, at den kræver det vovestykke som virkeliggørelsen er.

 

 

LACAN-SEMINAR 2011-2012


DIE GRUNDSPRACHE HOS RETSPRÆSIDENT SCHREBER
 OG SPØRGSMÅLET OM PSYKOANALYSENS GRUNDLAG


 

FREUD-SEMINAR 2011-2012


PSYKOANALYSENS KLINIK

 

 

Det ubevidstes Skematisme

  ›Gedanken ohne Inhalt sind leer,
Anschauungen ohne Begriffe sind blind‹
Kant KrV B 75

Hvordan skabe en indretning som fordrer til en uddannende praksis der netop ikke står i vejen for viden ? Hvordan gøre det, når den viden vi oveni købet har med at gøre —af Freud kaldt 'det ubevidste'— karakteriseres ved ikke at være et indhold ? Hvordan håndtere en sådan viden når vi ved, at enhver objektivering, dvs. fiksering, forvandler den til symptom — ja, ligefrem til en fetich ?

Således de problemer enhver agorá må forholde sig til. Og når, som i vores tilfælde, det gælder om at producere et virke som er i stand til at understøtte en Skole for psykoanalysen —dvs. en arbejdssammenhæng til studier af netop den viden der er virksom i den erfaring vi kalder psykoanalysen— er disse problemer uafviselige.

(...) Hent hele teksten som pdf

 


24.-25. september 2011

LIBIDOSPØRGSMÅLET SOM GRUNDLAG FOR PSYKOANALYSENS RATIONALITET  

" herlige Schreber … burde udnævnes
til professor i psykiatri og anstaltsdirektør.”
Freud til Jung (187 F) d. 22.4.1910

Da Sigmund Freud i foråret 1910 stifter bekendtskab med Dr. Daniel Paul Schrebers Denkwürdigkeiten eines Nervenkranken der udkom i 1903, var han med det samme klar over at han dér stod med en tekst og en erfaring —både med hensyn til redegørelsen og de overvejelser den afstedkom— som forholdt sig direkte og systematisk til de spørgsmål som han selv, Freud, allerede på det tidspunkt havde brugt næsten tredive år af sit liv på at fremlægge: sjælelivets opbygning og virke.

( ... ) Hent argumentet som pdf

DATO:

Lørdag den 24. og søndag den 25. september 2011

TID:

10 til 16 begge dage

STED:

Kulturhuset Indre By
Charlotte Ammundsens Plads 3, Lokal 1,
1359 København K

PROGRAM

 

24. september 2011

 25. september 2011

10.00

Osvaldo Cariola:  Schrebers
betydning for Freud

Lis Haugaard: Om receptionen
af Abraham

11.00

Peter Andreasen:
Schrebers far

Laurits Lauritsen:
Abraham med Freud

14.00

Lis Haugaard: Schreber
mellem Freud og Abraham

Frank Grohmann:
Abraham med Lacan

15.00

Frank Grohmann:
Schreber med Lacan

Osvaldo Cariola:
Jungs Libido

( ... )

Blandt de bidrag til afklaring af libidospørgsmålet som psykoanalysens guldalder fik produceret, finder vi Karl Abrahams (1877-1925) indsats, der adskiller sig på en måde der fortjener vores opmærksomhed.
            Abraham, den trofaste og diskrete medarbejde, følger omhyggeligt de spor som Freud åbner, men er også i stand til at producere noget nyt og selvstændigt. Han er endda i stand til at holde fast ved sine iagttagelser og refleksioner, også selv om disse ikke altid bliver taget imod umiddelbart. Selv Freud måtte tænke sig om over for hans forslag, men i det lange løb er mange af de indsigter som Karl Abraham nåede frem til i sit korte liv (han blev kun 48 år gammel), anerkendt som væsentlige.

( ... )

Hent folder som pdf

Schreber i 2011-2012

LACAN-SEMINAR 2011-2012


DIE GRUNDSPRACHE HOS RETSPRÆSIDENT SCHREBER
 OG SPØRGSMÅLET OM PSYKOANALYSENS GRUNDLAG

Var hovedaktørerne i den psykoanalytiske bevægelse mon ved at blive underlige (wunderich) i begyndelsen af forrige århundrede ?
       Det må man nok spørge. For psykoanalysen var som bekendt i forvejen —ja, fra starten af— betegnet som godt nok sær, men i perioden fra og med april 1910 og ca. et år frem, syntes det da at gå helt galt, hvad underligheden angår, og som modstanderne og fjenderne selvfølgelig ikke undlod at bemærke.
      Ved første øjekast kunne det godt se sådan ud. De sproglige besynderligheder der holdt deres indtog i de videnskabelige korrespondancer mellem Sigmund Freud og hans ele- ver peger i hvert fald i den retning: for i stedet bare at henvende sig til hinanden som man altid havde gjort det, gjaldt det nu om at 'Nervenanhange' med hinanden. Og mens denne nye omgangsform fordrer en tone af 'angewunderten' eller 'hinaufgewunderten', ja, så kunne samtalen snildt komme ind på spørgsmålene om 'niederen Gott', 'kleine Seelen' og andre 'flüchtige Hingemachte'. Adskillige 'Brüllwunder' hjemsøgte den ellers stilfærdige omgangstone, og 'gewunderte Vögel' kom til at aftegne horisonten for det fælles arbejde.

( ... )

Hent argumentet som pdf.

 

25-26 juni 2011

 

 

 





KAN MAN OPFINDE EN INSTITUTION
SOM IKKE STÅR I VEJEN ?

Vanskelighederne stammer forskellige steder fra: fra selve den psykoanalytiske erfarings grundstruktur som bygger på en ærlighed uden forbehold i henhold til en pagt som ikke tåler tredje instanser; fra arten af den viden som det freudske ubevidste giver navn til og som ikke bare kan sidestilles med en objektiveret erkendelsesinteresse; fra de særegne dannelses- og uddannelsesformer som analytikeren må igennem og som må siges at være antinomiske med et skolært oplæringsforløb; fra de overføringsmæssige foregange der er til stede i analytikernes omgang med hinanden; fra de politiske og magtmæssige træk som eo ipso er til stede i enhver social organisering.

( ... )

Argument og program

Hvis du vil kende til de tidligere aktiviteter kan du se her

« I skriftemålet siger synderen, hvad han ved; i analysen skal neurotikeren sige mere. (…) "Så forstår jeg det alligevel ikke", lyder indvendingen. "Hvad skal det egentlig betyde: Sige mere, end han ved ?" »

Sigmund Freud, 1926



 

« Vi har kun valget mellem at gå sandheden i møde eller latterliggøre vor viden. »

J. Lacan, 1967

 

NYHEDSBREV

Hvis du ønsker at blive informeret om
Freuds Agoras aktiviteter kan du tilmeldes vores nyhedsbrev ved at skrive din mail-adresse i feltet neden under:

Din Email:

Tilmeld    Frameld