Psykoanalysen er nu —hvis vi tæller fra Drømmetydning og frem— godt 120 år gammel. Tidsmæssigt strækker dens historie sig derfor over problemstillinger som omfatter vidt forskellige historiske (ideologiske, sociale, teknologiske …) epoker.

Den opstod som svar på de spørgsmål som anden halvdel af det 19. årh. stod overfor og fik en første udformning i begyndelsen af det 20. årh., med de daværende intellektuelle midler der var til rådighed (ikke meget må man sige, i betragtning af hvad opdagelsen af det ubevidste forlangte, hvorfor Sigmund Freud (1856-1939) ene mand måtte simpelthen udtænke en helt ny disciplin).

Efterhånden blev de fremførte spørgsmål præciseret og nye kom til. Freud måtte løbende tydeliggøre sine standpunkter og iagttagelser for så meget desto mere at fastholde hvad han mente var det afgørende ved psykoanalysen: den « overdetermination » som præger den anden scene, die Andere Schauplatz, der definerer det ubevidste psykisk.

Men hvad er situationen i dag? Er der fortsat plads til —endsige brug for— psykoanalysen? Det er hvad vores bestræbelser går ud på at få præciseret og kvalificeret.