Spring til indhold

Psykoanalysens dannelser

I to omgange —fra 2007-10 og 2010-13— gennemførte vores arbejdssammenhæng et treårigt studieforløb, benævnt Psykoanalysens Dannelser. Hensigten var at deltagerne dermed kunne tilegne sig et bredt udvalg af Freuds skrifter under tre overskrifter: Grundlaget, Klinikken og Teknikken.

Initiativet tog udgangspunkt i den omstændighed, at psykoanalysen i nutidens samfund befinder sig inden for en bred vifte af terapeutiske forslag og orienteringer, som på den ene side giver den både modstand og kritik og på den anden side ofte er med til at udvande og banalisere psykoanalysens begreber til ukendelighed. Dette gælder også for megen af den anvendelse af psykoanalysen, som det lægelig-psykiatriske og det klinisk psykologiske virke i tidens løb har foretaget. Psykoanalysen står dermed med en særlig opgave, som ikke så meget består i at forsvare sig, men snarere i åbent at fremlægge, hvad den egentligt handler om.

Som sådan er dette ikke noget nyt. Allerede i begyndelsen af 1900-tallet stod Sigmund Freud over for en tilsvarende skarp kritik og skepsis. Han forholdt sig eksplicit til den bl.a. i form af en række offentlige forelæsninger, som han gennemførte i Wien i krigsårene 1915-16 og 1916-17. Den åbenhed med hvilken Freud forsøger at redegøre for vanskelige psykoanalytiske emner og hans frejdige accept af den kritik og skepsis, som psyko-analysen åbenbart vækker, er klart en inspiration for det forslag om et uddannelsesforløb, vi i og med Psykoanalysens Dannelser fik fremlagt i de tidligere omtalte perioder.

Det springende punkt har dog hele tiden været, hvad man skulle forstå ved det ubevidste, og hvilken type begrebslighed der skulle anvendes for at opnå en passende redegørelse af dets beskaffenhed. Derfor blev det nok så vigtigt i dette (ud)dannende arbejde, at vi fik læst Freuds egne tekster psykoanalytisk — dvs. at dette ikke fandt sted alene af idehistoriske grunde, men at det også fandt sted på baggrund af selve de spørgsmål som Freud forsøgte at opretholde og besvare i og med sine kliniske, teoretiske og etiske bestræbelser.