”Ønskets graf” – sådan som den fremstår i teksten
« Subjektets subversion og ønskets dialektik » fra 1960.
En gang om måneden og umiddelbart før Agoraens ‘Klinisk Seminar’ om søndagen vil jeg fortsætte gennemgangen og kommentaren af Lacans Graphe du désir, som er kulminationen på hans arbejde i 50’erne med at genindsætte psykoanalysen i Freuds spor og som udstikker retningen for hans senere udarbejdelser.
Vi har været igennem de fleste hjørner af den opstilling Lacan præsenterer os for, men vi er ikke igennem endnu. Navnlig det punkt hvor S(A) noteres. Det er hvad vi vil tage udgangspunkt i, i det kommende arbejdsår. Jeg vil prøve at perspektivere vores studie ved at vise hvordan Grafen for ønsket danner grundlaget for Lacans senere udarbejdelser vedrørende diskursbegrebet.