Lis Haugaard: Månedligt seminar i FA (en onsdag i måneden)
om
MASOCHISMENS ØKONOMISKE PROBLEM og ANGSTEN
”Man gør ret i at betegne eksistensen af den masochistiske stræben i det menneskelige driftsliv som økonomisk gådefuld. For hvis lystprincippet behersker de sjælelige foregange på en sådan måde, at undgåelsen af ulyst og lystvindingen bliver deres fremmeste mål, så er masochismen uforståelig. Når smerte og ulyst ikke mere er advarsler, men selv kan blive til mål, lammes lystprincippet, selve vogteren over sjælelivet er narkotiseret.
Masochismen viser sig da for os i lyset af en stor fare, hvilket ikke på nogen måde gælder for dens modpart, sadismen.”
Med disse ord indleder Freud sin tekst fra 1924, om Masochismens økonomiske problem. Den føjer sig til den række af tekster efter Hinsides lystprincippet fra 1920, hvori Freud genformulerer sin ‘metapsykologi’ – dvs. den ‘skematisme’ hvorved han prøver at redegøre for forudsætningerne for de forhold, psykoanalysen beskæftiger sig med. Med andre ord psykoanalysens strukturelle, teoretiske grundlag.
De problemstillinger som Freud dermed rejser fører ham til en ny forståelse af det ubevidste: via den reviderede driftslære og libidoteorien, træder ikke mindst spørgsmålet om objektet frem: driftens objekt, ønskets objekt, egenkroppen (erogeniseringen), hvilket fører umiddelbart til angstproblematikken og til de grundlæggende perversioner: fetichismen, masochismen og sadismen. Det er i den forbindelse vi skal se nærmere på Lacans fornyede forståelse af objektet i Seminaret fra 1962-1963 om « Angsten »