Hvad vi opdager nu, ved sammenstyrtningen af denne Berlin-mur for den “frie-verden”, er at neoliberalismen aldrig har været en økonomisk teori, men en politisk vrangforestilling gennemført med vold og magt. Et delir hvis grundtanke har bestået i at udbrede et forrykt frihedsideal, som kun kan opnås når samfundet og de sociale bånd der binder menneskene med hinanden opløses.
Det delirerende ligger i at ville se bort fra overføring og erstatte det med kontraktuelle relationer. Resultatet ser vi overalt hvor dette projekt er blevet forsøgt: korruption, nepotisme, kortsigtet men umættelig grådighed, med destruktionen af den reelle økonomi (udlicitering, outsourcing, virksomhedernes frasigelse af det sociale ansvar og indføring af dagleje- hvis ikke decideret slavelignende tilstande), fremtræden af spekulationsøkonomien (boligbobler og andet) og en reduktion af de sociale institutioner til det minimale (overvågning og repression — Foghs minimalstat var faktisk ikke en vittighed).
( læs mere: Kabul )