Optakt til Freuds Agorás afsluttende seminar den 19. og 20. juni 2021
Hvordan forstå Freuds appel til analytikerne om ikke at drukne videnskaben i terapeutikken? Dvs. ikke at miste af syne, at den kasuistiske side af sagen i grunden kun er ét aspekt af hvad opdagelsen af det ubevidste indebærer?
Det handler i hvert fald om at huske på, at hvad analytikerne foretager sig med den nævnte kasuistik, herunder dennes definition overhovedet, afhænger af den horisont de måtte have til rådighed i deres bedømmelse af psykoanalysens plads i kulturen og i civilisationen.