Tvivl er kongevejen til sikkerhed, hvis vi skal tro Descartes, men Lacan understreger i sin artikel om den logiske tid, at vejen må være startet et andet sted. Før tvivlens suspenderende indgreb kan komme til orde, må noget have introduceret en subjektiverende værdi.
For den, der tvivler, er allerede i gang med at konkludere, med at anticipere sikkerhed. Heraf artiklens anden og mindre mundrette del: “… et l’assertion de certitude anticipée”. Der er tale om noget stærkere end en hypotese – et begreb Lacan reserverer til et tidligere trin af ræsonnementet; “påstand” eller måske “antagelse” synes tættere på det assertive uden (andet end anticiperet) sikkerhed. Tvivlen herpå melder sig som en suspension, der kan bringe konklusionen fra en subjektiv assertion til en objektiv sikkerhed .
Hent hele teksten ved at klikke her: Tvivlen og den anticiperede sikkerhed