AFSLUTTENDE SEMINAR
SØNDAG DEN 9. JUNI 2024,
KL. 10-15
På initiativ af Fin Egenfeldt skal vi bruge vores sidste møde inden sommerferien til at dykke ned i de diskussioner der fandt sted i perioden 1941-1944 inden for rammerne af det Britiske psykoanalytiske selskab i London, vedrørende psykoanalysens mål og med. Diskussionerne fandt sted umiddelbart efter Freuds død og havde som formål at frembringe en afklaring med hensyn til de uoverensstemmelser der var kommet til udtryk i løbet af 1930’erne angående opfattelsen af psykoanalysen. Det var ikke mindst Melanie Kleins arbejde og begrebslighed der virkede som omdrejningspunkt. Over for hendes teser blev Anna Freud fremhævet som modpart og repræsentant for hvad man dengang kaldte ’den regelrette psykoanalyse’. Vi bemærker en passant at det drejer sig om en grundlæggende diskussion der stammer fra en mellemeuropæisk sammenhæng, som to landflygtige fører videre i en verden under total forandring. Vores bemærkninger angående denne i egentlig forstand disputatio, vil tage udgangspunkt i den kærkomne og bemærkelsesværdige samling af tekster som i dag er at læse i King, P., & Steiner, R. (Eds.). (1991). The Freud-Klein Controversies 1941-45. Tavistock/Routledge.
Program for det afsluttende seminar
den 9. juni 2024.
kl 10.00 Fin Egenfeldt
Om sprogliggørelse af psykoanalysens opdagelse.
I mit mundtlige oplæg vil jeg forsøge at komme ind på den sprogdragt Freuds teorier iklædes gennem Susan Isaacs, Paula Heimanns og Kleins artikler i bogen. Anna Freud og hendes gruppe bliver nok mindre omtalt, idet de ikke forekommer mig at skabe en fordybet forståelse af den virkelighed Freud opdager og forsøger at sprogliggøre. De forekommer mig snarere at begrænse den.
Måske var Melanie mere Freuds datter end Anna; deres fjendskab kunne være grundet i det ”måske”.
Måske forsøger psykoanalysen (bare), at gentage østens og oldtidens visdom i håb om at mennesket kan udvikles i retning af det gode, det skønne og det sande.
kl 11.15 Lis Haugaard
Kontroversen mellem Klein og Lacan
En doktorafhandling fra 2001, af den franske psykoanalytiker Marie-Claude Thomas, vil være baggrunden for at se nærmere på, hvad Lacan skylder Klein i sine udarbejdelser, til at begynde med omkring spejlstadiet — bl.a. fordi dette er så centralt i vores læsninger i FA af Écrits (hvori indgår artiklen fra 1936 om spejlstadiet) og af Angstseminaret fra 1964. M.Cl. Thomas udfordrer os med at foreslå:
Klein, et navn for Lacan?
Hun gennemgår hvert eneste sted i Lacans værk, også i seminarerne, hvor Klein er nævnt.
Lacans artikel (1938) om familiekomplekserne vil nok blive omdrejningspunktet for mit oplæg i henhold til Lacans inddragelse af Kleins tidlige arbejde. Iflg M. Cl. Thomas giver “Klein i Lacan” os mulighed for en lacaniansk begribelse af “børnepsykoanalysen” på baggrund af legeteknikken, som ikke på nogen måde skal tænkes anderledes end psykoanalysen som sådan og ikke som nogen særlig specialitet.
kl 13:15 Thomas Feltheim
Vedrørende objekt-relationen
Jeg vil sige lidt om Ruth Lebovicis artikel/case Transitory sexual perversion in the course of a psychoanalytic treatment fra 1956.
Lacan taler om den i Seminar IV om objektrelationen og i The direction of the treatment.
Tanken er at bruge Lebovicis tekst, og Lacans læsning af denne, som afsæt til at drøfte forskelle og ligheder i de to tilgange til klinikken.
kl 14:30 Osvaldo Cariola
Skematismens plads i den analytiske praksis.
At der gives uoverensstemmelser imellem psykoanalytikerne, er sikkert og vist. At de kan være voldsomme og uforsonlige lige så.
Hvorfor nu det?
STED: Agoráens lokaler
Pris: 300 kr.