Kødets indrømmelser


KØDETS INDRØMMEKSER,

OM POLITISK TEOLOGI (bis)

Weekenden den 26. og 27. januar 2019


Ved Vinterseminaret 2018 drøftede vi forbindelsen mellem økologismen og politisk teologi, ud fra et tema som gav genklang imellem de forskellige oplæg og debatter : Kan objektiveringen (eller ontologiseringen, om man vil) nå så vidt at selv “kroppen” kan opfattes som Gud ?  Michel Foucaults posthumt udgivne 4. bind i hans ‘seksualitetens historie’ udkom da under titlen Les Aveux de la chair (Paris, februar 2018), og virkede nærmest som et svar herpå, hvorfor arbejdsgruppen gik i gang med at diskutere den.


I “Kødets indrømmelser”, hvilket er den danske gengivelse Stig Salling foreslog og som jeg her vælger at anvende,  finder vi et meget detaljeret og grundigt studie i måden hvorpå de første kirkefædre forholdt sig til spørgsmålet, og i hvordan de forholdt sig (og stod i gæld) til antikkens filosofi.


Problematikken kan måske resumeres ved hjælp af følgende (og foreløbige) formel :


At ind-rømme, ind-rumme,  synden i kødet —dvs., i vores termer, at begribe hvordan den tale der henvender sin nydelse til en Anden libidinaliseres i et institutionelt magtforhold (kirken eller staten)— giver os muligheden for at anskue hvad der er på færde i ethvert politisk-teologisk projekt, da Synden (og dermed også dens forladelse), foregår i og med den nydelse som selve tilståelsen/konfessionen bringer frem. For kroppen tilhører institutionen i et underlæggelsesforhold.


Man forstår derfor udmærket, hvilket Foucault behandler i sin tekst, at tanken om (og iværksættelse af) reguleringen af fødselsretten, kontrollen med familiestrukturen og lignende forhold, dermed bliver påkrævet.


Dette berører selvsagt også spørgsmålet om folkets to kroppe (der står i forlængelse af middelalderens ‘Kongens to kroppe’ og netop beskæftigede os ved sidste Vinterseminar), dvs. spørgsmålet om kollektivitetens grundlag.


Mødet i januar 2019 vil fortsætte sådanne studier og undersøgelser, således at det store felt vi nu traditionen tro over flere omgange har behandlet i begyndelsen af kalenderåret, nemlig spørgsmålet om kroppen ifølge psykoanalysens indsigter, kan få et nyt perspektiv.


Lis Haugaard





Programmet bliver som følger:


LØRDAG DEN 28. JANUAR


kl 10:00


Osvaldo Cariola

Nazi anstændighed


Det kan synes besynderligt —i lyset af de åbenlyst destruktive effekter deres iværksættelse afstedkom— at anføre moralske begrundelser til det nazistiske virke. Ikke desto mindre er det nøjagtigt hvad vi må se at få udtænkt hvis vi skal gøre os håb om at forstå hvad der skete dengang og begribe de nye gamle politiske strømninger som rører på sig igen i dag. Jeg vil tage udgangspunkt i de problemer som den Völkische retskafne jurist Georg Konrad Morgen stod over for, da han skulle håndhæve lov og ret i Nazi koncentrations- og exterminationslejrene uden at kunne benytte sig af retsstatens principper.



kl 11:30

Christiane Mossin:

Politisk teologi i et kinesisk-vestligt brydningsfelt


Blandt kinesiske intellektuelle udfolder sig i disse år en mangfoldig debat om det politisk-ideologiske grundlag for det fremtidige Kina. Flere peger på en nihilisme i den politiske udvikling — en nihilisme som Kina nu deler med Vesten. Officielt bekender den nye kapitalistiske verdensmagt sig stadig til et marxistisk-maoistisk grundlag, ligesom oprindelige kinesiske traditioner og dyder, ikke mindst konfucianismen, atter har vundet officielt indpas. Men styrets udfoldelse af dette erklærede trosgrundlag er så paradoksal, at man foranlediges til at rejse spørgsmålet om dets reelle betydning?


Kinesiske filosoffer, politologer og idehistorikere kalder — i varsom solidaritet med den officielle linje — på substantielle debatter om Kinas politiske fremtid  og appellerer i denne forbindelse til ihukommelsen af en glorværdig fortid før modernismen og maoismen, til konfucianistiske, daoistiske og legalistiske traditioner. I deres nyfortolkninger af klassiske traditioner trækker de dog ikke kun på kinesisk (ny og gammel) kulturarv, men ligeledes på vestlig politisk filosofi.


I mit oplæg vil jeg dels skitsere de dilemma-fyldte rammer for disse debatter blandt kinesiske intellektuelle, dels dykke ned i aspekter af de begrebslige udvekslinger imellem vestlig og kinesisk tænkning der indgår som afgørende element heri. Af særlig interesse er spørgsmålet, om kinesiske traditioner baserer sig på en radikalt anden individ-forståelse end vestlige? - med betydning for ideer om individuelt ansvar og disciplinering, autoritetsformer og hierarkier. Ligeledes udgør spørgsmålet om ret og retsudøvelse et afgørende brydningsfelt. Det kinesiske begreb ‘dao’ (at finde den rette vej), der gennemsyrer så forskelligartede traditioner som konfucianisme og legalisme, implicerer en form for løbende tilpasning til og udnyttelse af en situations potentiale og iboende orden, i modsætning til den vestlige politiske histories grundfigur: ideen om en implementering af transcendent begrundede retsprincipper i en aldrig-ideel virkelighed. Begge disse omdrejningspunkter vil blive tematiseret ud fra en politisk-teologisk synsvinkel: Giver det mening at tale om politisk teologi i en kinesisk kontekst, og i givet fald på hvilke præmisser? I det omfang vi herigennem vinder en udvidet forståelse af hvad politisk teologi kunne indebære, hvilket lys (eller mørke) kaster det så tilbage på den vestlige politiske historie, herunder de dilemmaer, som martrer det liberale demokrati idag?



kl 14:30

Laurits Lauritsen:

Subjektivitet og begær: Tidlige forudsætninger for subjektivitetens dannelser i indrømmelser, skyld og bekendelser.


Den franske filosof, Michel Foucault. har som bekendt lavet en omfattende undersøgelse omkring seksualitetens historie. Det sidste bind (4, 2018) i denne serie er i virkeligheden det første, fordi det undersøger subjektivitetsdannelsen i den antikke kultur (omkring Kristi fødsel).  Han dokumenterer, at der foreligger et tæt sammenvæv af filosofiske /hedenske og religiøse/kristne traditioner, tanker og forestillinger omkring det ( belastede bevidste) menneskes forhold til sin egen kødelighed, til splittelsen mellem sjæl og legeme, til kroppen som sædet for drifterne og begæret.  Dette undersøges aldeles omfattende og overbevisende af Michel Foucault, i værket " Les aveux de la chair", "kødets indrømmelser / bekendelser".





SØNDAG DEN 29. JANUAR


kl 10:00


Jonas Georg Christensen:

Suspenderer kunstneren - midlertidigt - succesfuldt tabuet?


I oplægget vil jeg, ved at give en fremstilling af et konkret eksempel, forsøge at nærme mig en forståelse af hvordan kunstneren benytter metaforisering, eller ‘æstetisering’, i arbejdet med sit arbejde/værk. Dvs. hvordan det metaforiske spiller ind – særligt ift. tabuet – i det forløb vi kalder den kunstneriske proces.



kl 11:30

Frank Grohmann:

Kroppen og retten: Schreber med Kelsen


»Psykotikeren forsøger i sin galskab at genoprette grundsproget, hvor det sande ville udsiges. Herfra opretter han ikke så meget en diskurs med videnskabeligt eller teologisk krav, men snarere en juridisk orden, i hvilken han gør sig til teoretiker for guds ønske, for derved og på denne plads at tyde den Andens nydelse.«


Med udgangspunkt i dette citat fra Jean Clavreuls bog L’ordre médical (1978), og på baggrund af vores læsning af retspræsidenten D. P. Schrebers ›denkwürdige‹ indrømmelser (›Psykoanalysens Dannelser‹ 2018-19), vil jeg i mit oplæg undersøge hvilken plads kroppen tildeles af en sådan juridisk orden.



kl 14:00

Lis Haugaard:

Nicole Loraux’s undersøgelser af modernydelsen i den athenske Polis


Nicole Loraux's grundige studier udi det athenske demokrati giver os grund til at interessere os for både hvordan myten knytter kollektiviteten sammen i det politiske rum, og hvorledes kvindernes eks-klusive plads bidrager dertil, som mødre. For det sociale rum som dermed skabes —et rum af mytisk-politisk art— udformer sig som en knude hvis borromæiske egenskaber næsten er lige til at tage og føle på. Måske er det fordi det sker så tidligt og er tæt på vores kulturelle arnested, på et tidspunkt hvor den demokratiske praksis er ved sin diskursive vorden, at dette er så tydeligt her. Det tillader i hvert fald, ud fra et psykoanalytisk perspektiv, at anskueliggøre hvordan de anatomiske kroppe inddrages i den seksuelle diskursivitet så nydelsens registre finder et bæredygtigt leje. Således hvad sørgeoptogerne fortæller os om den nødvendige sammenfletning af den døde krop, jorden og stemmers sang.



ANALOG


Frederiksholms Kanal 2, 2 t.h.

1220 København K

DIGITAL


www.freudsagora.dk

mail@freudsagora.dk

PEKUNIÆR


Konto nummer

8401 - 1097650